ADOPTIONSKLASSE

  • Om JEVI
  • Kvalitet og miljø
  • Godkendelser
  • Adoptionsklasse
  • FN's verdensmål
  • Karriere
  • Bank informationer
  • Downloads
  • GDPR

Adoptionsklasse

Kan man adoptere en dansk skoleklasse ?

Ja, man kan!

JEVI har i 2019 adopteret 1A på Søndermarksskolen i Vejle.

Eleverne kommer på 2 årlige læringsbesøg, som strækker sig fra 1. klasse til og med 9. klasse.

Ved 2 årlige besøg får eleverne et nuanceret og detaljeret billede af vores produkter og services. De får mulighed for at skabe relationer til medarbejderne, således at eleverne står bedre rustet til at tage et valg mht. muligheder inden for uddannelse og beskæftigelse, når de bliver ældre.

Adoptionen sker gennem foreningen Relationsnetværket, som har lavet initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser” for private og offentlige virksomheder.

JEVI har valgt være en del af dette samarbejde, da vi som virksomhed håber på at skabe et billede af en spændende arbejdsplads, som man som ungt menneske også kan se sig selv i. Dermed får vi, og andre produktionsvirksomheder, bedre adgang til at kunne rekruttere nye unge dygtige kollegaer i fremtiden.

De enkelte læringsbesøg tager alle udgangspunkt i et fag/tema, som eleverne har i skolen på de pågældende klassetrin. Dermed bliver læringsbesøgene en integreret del af undervisningen. Læs mere om Relationsnetværkets og initiativet med adoptionsklasser her. Eksternt link, åbner i nyt vindue.

Vi ser os selv som en social ansvarlig arbejdsplads, hvor eleverne også kan lære om den danske arbejdsmarkedskultur.